Philips flickr billeder

16.12.05

Sådan så mit bord ud den dag...



Nogen gange kan man ikke rigtigt forberede sig på noget man dybest set helst vil undgå, men ved er nødvendigt. Jeg har for et kort øjeblik siden meldt ud til mine nærmeste kollegaer på Nordisk Film at jeg stopper pr. 31. januar.

Hold kæft, 5 år i isbjørnens tjeneste, det har fandme været sjovt. Som jeg har skrevet til mine kollegaer, så har jeg svært ved at forestille mig at jeg finder en lignende arbejdsplads, med så meget sjæl og glæde som jeg har oplevet.

En mild angst spreder sig i min krop, samtidig med en vemodighed ulmer, jeg ved det er slut nu og at jeg skal videre. Men det er det rigtige jeg gør, ingen tvivl om det, det bliver en meget spændende tid jeg går i møde.

Status:
16/12/05 Philip Petersen - Producent, Nordisk Film - TV afdelingen
01/02/06 Philip Petersen - ?, ?

Fremtid, kom an!

p.s. heldigvis er der julefrokost på NF, så den stå på knus hele aftenen...