Alt er vel...
Ja, jeg er ikke super god til at få opdateret bloggen, men jeg har det godt, har været en del i London på det sidste og ikke rejst så meget som tidligere.
Var til fest i fredags, hvor jeg kendte en person ud af 200, middag i går med nogle danskere der bor i byen og i dag har jeg mødtes med nogle super søde mennesker som jeg mødte fredag til festen. Det føles stille og roligt som om jeg falder til herover, omend jeg stadig synes at jeg lige er kommet.
Arbejdet går godt, vi har meget at lave stadigvæk, og det fortsætter i noget tid endnu, der er gang i det hele og ambitionerne er høje. Det er lykkes mig den sidste måneds tid at finde flere medarbejdere på mit hold, så nu begynder der så småt at være lidt mere luft. Men der er stadig lang vej endnu... Vi er lige flyttet til nogle nye flotte lokaler i London som er betydeligt større end tidligere, vi har endda fået en hundehvalp på kontoret, som er noget af det sødeste og er et stort hit, både for os der arbejder der, men også for vores mange gæster.
Jeg regner med at flytte fra den lejlighed jeg bor i nu omkring d. 1. januar, selv om det sted jeg bor nu, må siges at være noget nær det optimale for mig, så er det ret dyrt og jeg får ikke rigtigt brugt lejligheden som er en skam. Der er et par muligheder allerede nu, som jeg kigger på. Jeg er meget tiltrukket af øst London, synes der er en fed energi i Shoreditch området, men det må siges at være mere råt end der hvor jeg bor nu. Mere om det snart...
Og her er lidt inspiration til enhver der tænker på at sætte sin butik eller lejlighed i stand