Philips flickr billeder

23.12.05

Sig det med mad...

4 dages maraton familie tradionshelvede startede i dag. Blev hentet af forældrene og trukket ned til sommerhuset på Møn.

Nu sidder jeg så lille juleaften efter et stort måltid og ser på familien og tænker hvorfor vi egentligt udsætter os for presset, stresset og alt bøvlet her sidst på året.

Min onkel har mange planer om hvad der skal ske i løbet af julen i forhold til maden. Familien Ingemann Petersen har stolte traditioner omkring maden, der har aldrig manglet noget. Hellere en flæskesteg for meget, end at stå med muligheden for at komme til at spise det ton mad som der er på bordet i forvejen.

Og så taler vi kun om juleaftens måltidet!

Der er jo også forberedelserne til julefrokosten. Det er svært at gå i køleskabet, man er altid lidt usikker på hvad man må tage af. For tænk hvis jeg kom til at starte på den leverpostej som er tiltænkt til frokosten 1. juledag! Skammen er ikke til at overskue!!!!

Kort tid efter vi ankom i sommerhuset, stod min onkel med min moster og forberedte kål til sylten 1. juledag. Jeg ved ikke om i ved hvad det kræver at lave kål, men man koger hakket hvidkål, presser dernæst vandet ud af kålen og siden smider det igennem en kødhakker. En process som tager lang tid, er ret hårdt og efterlader en interessant dunst igennem stuerne. En dunst som nogle medlemmer af min familie er begyndt at associere med selve julen...

Det slog mig, mens jeg stod i døråbningen til køkkenet og så min onkel svede over gryderne og kødhakkeren, at han gjorde det fordi at vi ikke skulle fornægtens den slags jul som vi alle sammen husker og ønsker gentager sig hvert år. En jul med familien, god mad, gode minder og historier, gaver og hinandens selskab. I bund og grund tror jeg at det alt sammen er min families måde at vise vores kærlighed til hinanden. Sjovt at man ikke for sagt det, men må igennem 5 julemåltider, samarin, gaver og sang for at sige det i stedet for.

Så nu glæder jeg mig til julemaden, jeg vil fortære det med den største glæde og vil huske at sige et stort "tak for mad" når vi rejser os fra bordet...

God jul!
-PiP