Mavefornemmelser...

Den korte version: jeg har sagt "nej tak" til jobbet i London.

Jeg tror aldrig jeg har brugt så meget tid omkring en beslutning, som jeg har med denne. For 3 uger sider var jeg mentalt 100% afklaret med at jeg skulle til London og arbejde.

For tre uger siden var jeg til job samtale i London, det gik rigtigt godt og der var snak om at de ville sende et tilbud.

Så gik der nogle dage og jeg fik at vide at jeg skulle til en samtale til, med en anden person, som gerne ville møde mig, inden vi gik videre - så det sagde jeg naturligvis "ja, lad os mødes".

Der ville gå et par uger før vi kunne mødes og det passede mig egenligt fint, så kunne jeg så småt gå i gang med at forberede lejligheden og mig selv på at skulle tage afsted.

Over de to uger der gik fik jeg tid til at overveje situationen, møde nogle venner, have lidt tid til mig selv og lunte rundt i lejligheden mens jeg pakkede ting i flyttekasser. I denne periode begyndte jeg at få kolde fødder over projektet i London, logisk set er jobbet i London det helt rigtige job, men følelsesmæssigt og mave mæssigt begyndte jeg at tvivle på om det var det rigtige for mig.

Mange overvejelser senere har jeg valgt at følge min mave fornemmelse og sige "nej tak" til jobbet. Mit hoved synes jeg er en spadser for at lade en stor chance løbe forbi...

Så nu er jeg i gang med at samle op på nogle tråde som jeg har haft ude. Det tegner interessant og hvis det går som jeg håber, så får jeg prøvet en masse spændende ting af de næste måneder. Så nu leger jeg lidt freelancer og konsulent og ser hvad der sker.

Det betyder også at jeg stadig er åben for forslag, så hvis i hører om noget, så mail.

-PiP