Stresset - hvem mig...
Kære HT og DSB (og Aldi og easyjet og alle der kom i vejen!)
I dag skulle jeg til Kastrup Lufthavn, da jeg var så heldig at skulle til et job interview i London. En stor chance for mig, en karriere mulighed som jeg ikke kan lade gå forbi.
Derfor har jeg naturligvis været lidt nervøs og forberedt mig hele weekenden på hvordan jeg skulle komme til lufthavnen, så jeg kunne nå mit 10.30 easyjet fly.
Jeg kom afsted fra min lejlighed på Frederiksberg kl. 8.40 - 10. min. efter min tidsplan, men ok, inden for acceptabel tid. Jeg kom afsted mod metroen, og det gik op for mig at jeg havde glemt at tage pas med. Nå, tilbage til lejligheden og hente det.
Nu er kl. 9.00 og jeg har nu en lille time. Jeg ombestemmer mig og tager nu bussen til hovedbanengården. Jeg kommer afsted og midt på Rantzausgade går hele gaden i står, da en Aldi lastvogn og en kranvogn fylder hele gaden så der ikke kan komme trafik igennem.
Efter 5 meget lange tålmodige minutter, beslutter jeg at stige af og finde en anden bus til nørreport og derfra kom jeg på toget til lufthavnen... puha, nu ville toget være fremme kl. 9.55 og check in lukker kl. 10...
Toget kommer afsted og på grund af signal problemmer stopper toget et par gange ind til perronen under terminal 3. 153 tålmodige vejrtrækninger senere trækker toget ind og jeg løber ud af toget.
Jeg løber til terminal 2, kl. er 9.58 - jeg leder frebrilsk efter easyjet skiltet, men finder ikke noget. Jeg løber tilbage mod terminal 3, men er snarrådig nok til at spørge en anden check in skranke på vejen, hvor easyjet holder til. Vedkommende peger i den retning jeg kom fra...
Jeg løber ned i den anden ende og finder en fyr der er ved at gå, og det er easyjet repræsentanten. Kl. er nu 10.01. De næste ord beskriver meget godt min dag...
"Desværre du er forsent på den, men jeg tjekker lige om vi kan få dig med" Og det kunne jeg selvfølgeligt ikke!
3500,- kr. senere har jeg igen en billet, nu med British Airways, et fly der havde en afgang 15 min. efter easyjet flyveren. Den nåede jeg kun med nød og næppe...
Jeg kom til samtalen i god tid, så det var pengene værd, men oplevelsen fik gjort hele dagen til en lidt stresset affære.
Jeg ved godt at jeg kom lidt sent afsted, men for fanden hvor skulle alt bare ikke fungere i morges!!!
-PiP
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home