Philips flickr billeder

25.12.05

Gaver for livet...

Det er sjovt at man stadig som 30 årig, tror at der vil ligge en røvfuld pakker under træet til en. Ligesom dengang man var 8 år og var yngste medlem af familien og derfor var midtpunktet for julegave ræset. Den gang man ikke kunne bevæge sig for gaver og man ikke kunne fordrage bløde pakker...

I år tror jeg at jeg ramte lavpunktet i min karriere som gavemodtager - 6 stk. blev det til. Fra genbrugelig vinprop til dynebetræk til Magasin gavekort til soduko-bog til Stevie Wonder cd. Faktisk ikke en eneste af mine ønsker blev opfyldt.

Det er irriterende at skulle indrømme at man er gået fra at være ynglingen til ham den 30 årige der ikke har kæreste/familie, som umiddelbart virker som om at man ikke kan give ham noget, som han ikke har i forvejen.

Jeg er betegnet som "svær at give gaver til fordi jeg jo har alt, eller selv køber det jeg har brug for". Det er sådan set også rigtigt nok. Jeg mangler i virkeligheden ikke så forfærdeligt meget. Og det jeg mangler, kan jeg kun selv gøre noget ved.

Derfor sad jeg i går aftes under gave uddelingen og tænkte - "hey Philip, tag dig nu sammen, du ved jo godt hvad du gerne vil have!"

Og nu spørger du sikkert hvad det er jeg tænkte på?

Jeg vil finde afklaring - blive mere fokuseret og vigtigst af alt ryste mit liv i livets cocktail mixer og se hvad der sker!

I mellem tiden kan jeg købe en flaske vin med mit Magasin gavekort (bruge genbrugsproppen, for jeg er ikke gammel nok til at drikke en hel flaske endnu), når jeg har drukket for meget, så smide mig i min seng med det nye ægyptiske bomulds sengebetræk og lade som om jeg kan finde ud at løse de svære soduku opgaver bagerst i bogen, mens jeg hører Stevie Wonder for fulde drøn!

I virkeligheden handler det jo ikke om gaver mere, men om de ønsker man har til sig selv. Jeg glæder mig usigeligt til det næste stykke tid, jeg tror der er mange af mine ønsker som bliver opfyldt ;)

De gaver man får i mellem tiden, er bare ekstra bonus, så dem skal man bare nyde... Fortsat god jul! :D

-PiP

p.s. er meget glad for mine gaver, det skal ikke misforståes! :)