Philips flickr billeder

1.2.06

Dag 1...

Ok, så nåede jeg til 1. februar 2006 - første dag uden arbejde, tja, vel egentligt siden foråret '98.

Det er en ret mærkelig fornemmelse at sidde hjemme med udsigten til ikke at skulle lave noget, lidt skræmmende, men samtidigt overraskende motiverende.

I virkeligheden tror jeg ikke at det er feset helt ind endnu, at jeg ikke arbejder på NF. I morges var jeg ude at spille squash med Schrøder, som jeg har spillet med ugentligt de sidste par år. Og som altid faldt snakken ind på NF, det sker altid før eller siden...

Det slog mig at jeg blev ved med at sige "vi" og "os" - men jeg er jo ikke "vi" eller "os" mere. Nu er det mig og jer, mit og jeres etc. Det kommer nok til at tage lidt tid at få vendt det i mit hoved.

I øvrigt tak for de fine tilbagemeldinger jeg har fået på de mails jeg har sendt ud! Der har været rigtigt mange gode forslag omkring næste skridt for mig. Mange foreslår at jeg skal tage lidt ferie, nu hvor jeg endeligt har muligheden for at gøre det. Det tror jeg også jeg vil gøre...

Men jeg har det som om at jeg skal vide at der ligger noget og venter, en gang ude i fremtiden. Det skal ikke være nu, men om en måned eller to. Så ved jeg hvad jeg har at gøre med og det tror jeg vil give mig ro til at nyde en ferie.

Nu ser vi hvad der sker, jeg skal til tre møder indenfor den næste uge omkring arbejde, så det bliver spændende, alle tre meget interesante muligheder.

-PiP

p.s. - har de mon fundet en ny chef for NF...?