Rock 'n Roll TV
Dag 5 er så småt ved at slutte på denne produktion i Las Vegas. Jeg sidder med et træt hoved og kan mærke trætheden glide ud i fingrene mens jeg sidder her og skriver. Skal lave dagens sidste indslag her om 20 min. tid og er færdig om et par timer, så der er lige lidt endnu...
For at sige det pænt, har vi knoklet røven ud af bukserne, lige fra da vi landede! Pågrund af alt det visa bøvl, kom vi jo først afsted 1½ dag før vi reelt gik i gang med optagelserne. Så det har været en stor Rock 'n Roll produktion indtil videre. Så vi kæmper ikke kun med kort forberedelses tid, men også med en produktion som ikke er lavet før, hvilket betyder at der er masser af ting som skal tages stilling til, hele tiden - og det koster os meget tid.
Og selvom det så har resulteret i meget lidt søvn, så lykkes det endnu engang et at levere varen. Jeg forstår aldrig helt hvordan det lader sig gøre, men det gør det - måske er det nok fordi man har valgt at tage de rigtige og erfarne mennesker med. Jeg priser mig lykkelig for at de er her.
Jeg har så tilgengældt allerede lært rigtigt meget af de få dage vi har været i gang. Det er en ny genre for mig at arbejde med og der er en masse jargon som man lige skal ind i, men det går bedre nu. Hvem vidste at man med ord som indiskutabelt og lungehindebetændelse alligevel får det hele til at hænge sammen...
Og så har jeg da også fået set nogle fantastiske ting, som jeg senere vil se tilbage på med stor fornøjelse, lige nu er det bare lidt svært når man ikke rigtigt kan mærke sit eget hoved af træthed...
Men nu kører det, vi er i gang og det bliver fantastisk!
1 Comments:
Hey PIP.
Det lyder travlt!
Jeg håber du kan holde hovedet koldt.
Lad os ses til noget afslappende hygge når du er hjemme igen.
Go' tur og take it easy.
Jeppe
Send en kommentar
<< Home