Mavefornemmelser...

Den korte version: jeg har sagt "nej tak" til jobbet i London.

Jeg tror aldrig jeg har brugt så meget tid omkring en beslutning, som jeg har med denne. For 3 uger sider var jeg mentalt 100% afklaret med at jeg skulle til London og arbejde.

For tre uger siden var jeg til job samtale i London, det gik rigtigt godt og der var snak om at de ville sende et tilbud.

Så gik der nogle dage og jeg fik at vide at jeg skulle til en samtale til, med en anden person, som gerne ville møde mig, inden vi gik videre - så det sagde jeg naturligvis "ja, lad os mødes".

Der ville gå et par uger før vi kunne mødes og det passede mig egenligt fint, så kunne jeg så småt gå i gang med at forberede lejligheden og mig selv på at skulle tage afsted.

Over de to uger der gik fik jeg tid til at overveje situationen, møde nogle venner, have lidt tid til mig selv og lunte rundt i lejligheden mens jeg pakkede ting i flyttekasser. I denne periode begyndte jeg at få kolde fødder over projektet i London, logisk set er jobbet i London det helt rigtige job, men følelsesmæssigt og mave mæssigt begyndte jeg at tvivle på om det var det rigtige for mig.

Mange overvejelser senere har jeg valgt at følge min mave fornemmelse og sige "nej tak" til jobbet. Mit hoved synes jeg er en spadser for at lade en stor chance løbe forbi...

Så nu er jeg i gang med at samle op på nogle tråde som jeg har haft ude. Det tegner interessant og hvis det går som jeg håber, så får jeg prøvet en masse spændende ting af de næste måneder. Så nu leger jeg lidt freelancer og konsulent og ser hvad der sker.

Det betyder også at jeg stadig er åben for forslag, så hvis i hører om noget, så mail.

-PiP

Malerhjerne...

Som et led i min overgangsfase mellem jobs, har jeg endeligt fået afsat tid til at få malet derhjemme. Jeg har glemt hvor kedeligt jeg synes det er... heldigvis har jeg folk der hjælper til i løbet af weekenden, så er det straks lidt sjovere.

Mens jeg maler har jeg tid til at overveje alt muligt, specielt hvad fremtiden skal bringe. Og tro mig, jeg aner det ikke, men der synes mange spændende muligheder.

I morgen er en stor dag på mange forskellige måder. Jeg skal melde min beslutning ud omkring min videre færd og holde farvel øl halløjs på Nordisk Film i morgen eftermiddag. Selvom det er på høje tid at jeg kommer videre, så har jeg tilbragt 1/6 af min liv på NF og det har været en fantastisk tid. Men nu skal jeg ud og opleve andre fantastiske ting...

-PiP

Damn you fast moving blue boxes!

Multitasking er kvindernes domæne, det er videnskabeligt bevist. Men det betyder ikke at fyrerne ikke kan gøre noget ved det!

Jeg har opdaget en hemlig træningsmetode der blander sjov og skældsord sammen. Internettet leverer en øvelse - du kommer med skældsordene...

Have fun! (tidsrøver!)

Så tager man et RSS feed og blander med Google Maps...

Når man læser rundt omkring på forskellige blogs, tænker man altid hvordan ¤#&¤Q&#/ de kan holde sig orienteret om nye spændende Web2.0 aktiviteter.

Her er måske en af de mindre hemligheder.

Mashup Feeds er et spændede site, som egenligt bare er links til andre sites/projekter som har blandet funktionaliteter fra forskellige hjemmesider og dannet nye spændende produkter.

For eksempel har en fyr ved navnet Tim Hibbard en GPS device på sig hele tiden. Via hans hjemmeside kan man så se hvor han, og disse data kan bruges i Google Earth, så man kan følge ham rundt.

-PiP

Nørder skriver i command linjer...

Ok, jeg følger med i nørde blogs! Og nogen gange sker det at man prøver et produkt/hjemmeside/opfindelse af og opdager at det er ret cool.

Denne her er alt for sej - YubNub hedder det. Det fingerer principelt som en kommando linje til at taste sig direkte til noget firefox skal gøre. F.eks. kan jeg skrive "gil BMW 320" i det downloaded plugin, så vil jeg få en søgning i Googles billedsøgning efter BMW 320 billeder. Hvis jeg ændre kommandoen fra "gil" til "xil" så søger den efter store BMW 320 billeder på Google. Nice...

Og der er en hel liste af lækre commandoer man kan bruge. Hvis det ikke er godt nok, kan man tilmed lave sine egne!!!

Check it! eller bare hent det

Jeg kan ikke lade være med at grine...

En af de længere men sjove blondine vittigheder!

-PiP

Lets talk shop

Jeg har været til samtale mandag omkring et nyt job i London.

Det er en opstarts virksomhed der arbejder med nye internet teknologier, de mangler en projektleder og det er det jeg har været til samtale om.

Så nu må vi se hvad der sker. Jeg dummede mig vist lidt til samtalen omkring noget af det tekniske, da jeg ikke rigtigt vidste hvor de ville hen, men de var enormt flinke og jeg tror jeg vil svinge rigtigt godt med dem.

Så nu krydser jeg fingre, jeg skulle gerne høre noget i løbet af ugen...

-PiP

Stresset - hvem mig...

Kære HT og DSB (og Aldi og easyjet og alle der kom i vejen!)

I dag skulle jeg til Kastrup Lufthavn, da jeg var så heldig at skulle til et job interview i London. En stor chance for mig, en karriere mulighed som jeg ikke kan lade gå forbi.

Derfor har jeg naturligvis været lidt nervøs og forberedt mig hele weekenden på hvordan jeg skulle komme til lufthavnen, så jeg kunne nå mit 10.30 easyjet fly.

Jeg kom afsted fra min lejlighed på Frederiksberg kl. 8.40 - 10. min. efter min tidsplan, men ok, inden for acceptabel tid. Jeg kom afsted mod metroen, og det gik op for mig at jeg havde glemt at tage pas med. Nå, tilbage til lejligheden og hente det.

Nu er kl. 9.00 og jeg har nu en lille time. Jeg ombestemmer mig og tager nu bussen til hovedbanengården. Jeg kommer afsted og midt på Rantzausgade går hele gaden i står, da en Aldi lastvogn og en kranvogn fylder hele gaden så der ikke kan komme trafik igennem.

Efter 5 meget lange tålmodige minutter, beslutter jeg at stige af og finde en anden bus til nørreport og derfra kom jeg på toget til lufthavnen... puha, nu ville toget være fremme kl. 9.55 og check in lukker kl. 10...

Toget kommer afsted og på grund af signal problemmer stopper toget et par gange ind til perronen under terminal 3. 153 tålmodige vejrtrækninger senere trækker toget ind og jeg løber ud af toget.

Jeg løber til terminal 2, kl. er 9.58 - jeg leder frebrilsk efter easyjet skiltet, men finder ikke noget. Jeg løber tilbage mod terminal 3, men er snarrådig nok til at spørge en anden check in skranke på vejen, hvor easyjet holder til. Vedkommende peger i den retning jeg kom fra...

Jeg løber ned i den anden ende og finder en fyr der er ved at gå, og det er easyjet repræsentanten. Kl. er nu 10.01. De næste ord beskriver meget godt min dag...

"Desværre du er forsent på den, men jeg tjekker lige om vi kan få dig med" Og det kunne jeg selvfølgeligt ikke!

3500,- kr. senere har jeg igen en billet, nu med British Airways, et fly der havde en afgang 15 min. efter easyjet flyveren. Den nåede jeg kun med nød og næppe...

Jeg kom til samtalen i god tid, så det var pengene værd, men oplevelsen fik gjort hele dagen til en lidt stresset affære.

Jeg ved godt at jeg kom lidt sent afsted, men for fanden hvor skulle alt bare ikke fungere i morges!!!

-PiP

Vi tæller dagene...

Året er fire dage gammel, der er 362 dage tilbage før vi skal holde de officielle kollektive tømmermands lege endnu engang. 158 dage til jeg må erkende at jeg bliver ældrere og er tættere på at skulle kigge på gangstativer - jeg håber, til den tid, at Google har købt Segway, så jeg fra samme rullende maskine kan søge efter de mest ydreliggende Starbucks i verdenen, mens jeg futter afsted efter Latte's...

Der er 32 dage til Superbowl, 27 dage til jeg stopper mit nuværende arbejde, 5 dage til jeg skal til jobinterview, 2 dage til Google formodenligt svinger første slag mod Microsofts OS verdens dominering og 8 timer til jeg skal på arbejde...

Jeg besøgte i eftermiddags min veninde Sophie og hendes datter Agnes, nu 22 måneder gammel. Jeg er en af hendes gudfadere, desværre ser jeg hverken hendes mor eller gudbarnet særlig tit, fordi jeg aldrig synes at have tid.

Mens jeg sad og læste en "Anne og Lotte" bog for Agnes, gik det op for mig at jeg er ved at glide fra nogle de venner som jeg har nærmest, ikke fordi at det er planen eller der er sket noget for skabe det, men fordi fokus ændre sig, jeg har taget nogle beslutninger og mine venner har taget nogle beslutninger - og det passer ikke altid sammen.

Jeg vil aldrig blive uvenner med Sophie, jeg vil altid holde rigtigt meget af hende og jeg vil altid være der hvis hun har brug for mig - og det samme ved jeg hun vil være for mig, men vi er bare ved at ændre vores fokus for vores respektiv liv og det er ok. Der er vel en slags form for usagt accept omkring det.

Så at tilbringe nogle timer med Sophie og Agnes var en velsignelse og jeg nød det til fulde. Mere end jeg har gjort før. Jeg ved vi er venner, vi vil altid være det, men tiden og omstændighederne har ændret sig - og det er helt ok med os begge.

Så det kan godt være at dagene går og der sker en million ting omkring mig. Men når jeg endeligt har de øjeblikke med dem jeg holder af så skal jeg blive bedre til at nyde øjeblikket, ikke altid bekymre mig over at jeg skal afsted igen og overskue de næste udfordringer.

Det lyder måske banalt, at kommet til konklusionen om "at nyde øjeblikket", men jeg bliver nød til at lære det.

Ellers kører jeg jo bare videre på min Segway når jeg bliver gammel, mens jeg bekymrer mig om at komme næste sted hen hurtigst muligt, i stedet for kunne nyde stedet jeg er, bare et kort øjeblik...

-PiP