Philips flickr billeder

19.5.06

4 uger? Ja, 4 uger...

Så er der gået lige lidt for lang tid med at give en opdatering omkring mit London liv. Der er sket meget de sidste par uger, så hvor skal man starte? :)

Kort fortalt; alt er vel! Jeg har nu været i London i 4 uger totalt og er allerede Arsenal fan (gud bedre det).

For to uger siden var jeg et kort visit i KBH til min nevøs barnedåb. Endnu et fantastisk gudbarn jeg har fornøjelsen af at være gudfar til. Jeg nåede at se en masse mennesker, nogle planlagt og andre tilfældigt, det var en fantastisk weekend - vejret var fantastisk, folk var glade og venner og familie var i top humør! Fantastisk!

Så var det tilbage til London, hvor jeg et par dage efter flyttede ind i et værelse på Primrose Hill som ligger nord for London. Primrose Hill er et, efter lokal benævnelse, meget "posh" sted i London. Stedet ligger vest for Camden, et hipt lidt hippy agtigt sted med markeder, fede butikker og restauranter og nord for Regents Park, et af de kendte åndehuller i London. Jeg bor på Regents Park Road, som ligger i forlængelse af Primrose Hill Park og har en masse små "hyggelige" (som i dyre) butikker og et væld af restauranter. Faktisk er der en russisk restaurant i stuen af den bygning jeg bor i, Trojka hedder den, originalt ik'?

Lejligheden er i tre etager og beboes af en serbisk kvinde ved navn Aleksandra, som er ejeren. Så det er mig og hende der bor i lejligheden. Hun er ingeniør for et stort internationalt entreprenør firma og arbejder med "sustainable energy" tror jeg nok det er. Lejligheden er virkelig fantastisk, den er meget "ikke-engelsk", den er meget simpelt opbygget: åben, rene linjer, pæne møbler og i det hele taget meget vellykket. Jeg kan kun håbe at jeg en dag kan få mit eget sted i samme stil. I øvrigt er der et tilknyttet gæsteværelse som jeg har adgang til, så fat den nærmeste email klient og send en mail hvis du vil på besøg :)

Arbejdet skrider frem med store skridt, der er dage hvor jeg stopper op og tænker; hold da kæft hvor er folk seje, hva' fanden laver jeg her! Men så er der andre dage hvor alt ting falder på plads og man tænker; I'm a bad motherfella ;) Det er super spændende at være en del af det her projekt, man snakker med folk fra hele verdenen, prøver at opfinde løsninger hele tiden og jeg skal lære at bullshit'e ordentligt - men det er jeg sikker på at jeg nok skal blive god til...

Det er officielt 4 uger siden jeg kom herover, og jeg synes ikke engang jeg rigtigt kan huske hvad der er sket for mere end en uge siden. Det hele er gået meget hurtigt og jeg synes allerede at jeg er landet herover. Selvom jeg ikke har haft så meget tid til at lære London at kende endnu, så har jeg fået gået nogle gode ture i nabolaget og lært de lokale steder at kende og nu kommer turen til resten af London.

Så har jeg fået et engelsk mobil nr. som jeg nu bruger som det primære nr.
Philip UK mobil +44 796 249 1010

-PiP

1 Comments:

At 24 maj, 2006 15:34, Anonymous Anonym said...

Hi Pip

Dejligt at følge med i dit "nye" liv. Har glemt at lægge beskeder til dig, men jeg skal nok huske det fremover :-)

Har du hoert om det store projekt fra sidste snapselaug? Du er jo en del af det også, men det er så top-hemmeligt at du må få det pr. mail, hvis du ikke er briefet op :-)

Glæder mig til vi skal ses en dag!?!

 

Send en kommentar

<< Home