Godt nytår!

Aften løst - slog middagene sammen!

Jubii!

Godt nytår! Må det næste blive fantastisk for os alle!

:D

-PiP

Julen bæres ind

Onkel bærer juletræet ind...

Billeder fra min jul i familiens sommerhus, Billegården, på Møn.

-PiP

Nytårsaften valget....

Som de fleste sikkert kan genkende, er nytårsaften som regel det højdepunkt på året, som sjældent lever op til forventningerne.

Mine bedste nytårsaftener har været dem, hvor vi har været en flok, samlet et sted nogle dage over nytåret. Det er som om at trangen til at udleve drømmen om den fuldendte nytårsfest forminsket væsentligt, når man opdager at festen ligger i det sammenhold som man har sammen med dem omkring sig, og at nytårsaftenen blot er en fantastisk undskyldning for at drikke sig fulde sammen og uddele kram og kys kl. 24.00.01

Men en sådan nytårsaften bliver det desværre ikke i år, derfor må jeg ty til fest i København. Det er med en vis undertrykt forventningsglæde at skulle overskue årets sidste og første festivitas.

Men i år står jeg dog i et dilemma. Jeg er den slags person som først beslutter sig sent for hvad jeg vil. For nogen uger siden blev jeg sammen med tre andre, ligesindede sent vælgere, enige om at holde middag sammen og hoppe videre til en fest efterfølgende. Alle tre meget tætte og gode venner.

For et par dage siden hørte jeg så om en anden middag, hvor en af mine gamle venner som bor i USA deltager sammen med hans kone. Et arrangement, hvor der er en tilpas mængde af folk man kender, nogen man har mødt før og et par stykker helt fremmede. Et selskab jeg ville nyde at deltage i...

Hvad gør man så? Skal jeg holde min middagsaftale som er bygget på ubeslutsomhed med tre rigtige gode venner eller skal jeg tage til middag hvor der er mennesker jeg ser sjældent og dermed er masser af nyt at tale om...

Nu er det ikke fordi at dette dilemma, er af den verdens afgørende slags, men endnu et bevis på at det ikke kan betale sig at være så ubeslutsom som jeg kan være nogen gange... Så nu må jeg tage et valg og sandsynligvis gøre nogen små irriteret...

Pis, fed afslutning på året...

-PiP

Gaver for livet...

Det er sjovt at man stadig som 30 årig, tror at der vil ligge en røvfuld pakker under træet til en. Ligesom dengang man var 8 år og var yngste medlem af familien og derfor var midtpunktet for julegave ræset. Den gang man ikke kunne bevæge sig for gaver og man ikke kunne fordrage bløde pakker...

I år tror jeg at jeg ramte lavpunktet i min karriere som gavemodtager - 6 stk. blev det til. Fra genbrugelig vinprop til dynebetræk til Magasin gavekort til soduko-bog til Stevie Wonder cd. Faktisk ikke en eneste af mine ønsker blev opfyldt.

Det er irriterende at skulle indrømme at man er gået fra at være ynglingen til ham den 30 årige der ikke har kæreste/familie, som umiddelbart virker som om at man ikke kan give ham noget, som han ikke har i forvejen.

Jeg er betegnet som "svær at give gaver til fordi jeg jo har alt, eller selv køber det jeg har brug for". Det er sådan set også rigtigt nok. Jeg mangler i virkeligheden ikke så forfærdeligt meget. Og det jeg mangler, kan jeg kun selv gøre noget ved.

Derfor sad jeg i går aftes under gave uddelingen og tænkte - "hey Philip, tag dig nu sammen, du ved jo godt hvad du gerne vil have!"

Og nu spørger du sikkert hvad det er jeg tænkte på?

Jeg vil finde afklaring - blive mere fokuseret og vigtigst af alt ryste mit liv i livets cocktail mixer og se hvad der sker!

I mellem tiden kan jeg købe en flaske vin med mit Magasin gavekort (bruge genbrugsproppen, for jeg er ikke gammel nok til at drikke en hel flaske endnu), når jeg har drukket for meget, så smide mig i min seng med det nye ægyptiske bomulds sengebetræk og lade som om jeg kan finde ud at løse de svære soduku opgaver bagerst i bogen, mens jeg hører Stevie Wonder for fulde drøn!

I virkeligheden handler det jo ikke om gaver mere, men om de ønsker man har til sig selv. Jeg glæder mig usigeligt til det næste stykke tid, jeg tror der er mange af mine ønsker som bliver opfyldt ;)

De gaver man får i mellem tiden, er bare ekstra bonus, så dem skal man bare nyde... Fortsat god jul! :D

-PiP

p.s. er meget glad for mine gaver, det skal ikke misforståes! :)

Sig det med mad...

4 dages maraton familie tradionshelvede startede i dag. Blev hentet af forældrene og trukket ned til sommerhuset på Møn.

Nu sidder jeg så lille juleaften efter et stort måltid og ser på familien og tænker hvorfor vi egentligt udsætter os for presset, stresset og alt bøvlet her sidst på året.

Min onkel har mange planer om hvad der skal ske i løbet af julen i forhold til maden. Familien Ingemann Petersen har stolte traditioner omkring maden, der har aldrig manglet noget. Hellere en flæskesteg for meget, end at stå med muligheden for at komme til at spise det ton mad som der er på bordet i forvejen.

Og så taler vi kun om juleaftens måltidet!

Der er jo også forberedelserne til julefrokosten. Det er svært at gå i køleskabet, man er altid lidt usikker på hvad man må tage af. For tænk hvis jeg kom til at starte på den leverpostej som er tiltænkt til frokosten 1. juledag! Skammen er ikke til at overskue!!!!

Kort tid efter vi ankom i sommerhuset, stod min onkel med min moster og forberedte kål til sylten 1. juledag. Jeg ved ikke om i ved hvad det kræver at lave kål, men man koger hakket hvidkål, presser dernæst vandet ud af kålen og siden smider det igennem en kødhakker. En process som tager lang tid, er ret hårdt og efterlader en interessant dunst igennem stuerne. En dunst som nogle medlemmer af min familie er begyndt at associere med selve julen...

Det slog mig, mens jeg stod i døråbningen til køkkenet og så min onkel svede over gryderne og kødhakkeren, at han gjorde det fordi at vi ikke skulle fornægtens den slags jul som vi alle sammen husker og ønsker gentager sig hvert år. En jul med familien, god mad, gode minder og historier, gaver og hinandens selskab. I bund og grund tror jeg at det alt sammen er min families måde at vise vores kærlighed til hinanden. Sjovt at man ikke for sagt det, men må igennem 5 julemåltider, samarin, gaver og sang for at sige det i stedet for.

Så nu glæder jeg mig til julemaden, jeg vil fortære det med den største glæde og vil huske at sige et stort "tak for mad" når vi rejser os fra bordet...

God jul!
-PiP

Farvel til et P

Åh Lars, forlad os ej!
synes du skal her hos mig
Du bliver sikker sej
når du starter i maj (det rimer ikke med januar)
som TV 2 tekniker haj

Tak for alt dit fis og ballade
tak for alt din flittige laden
tak for dine kommentarer med et los
og tak for at du var en bjørn her med os

Kram
Isbjørnen

Lars Fig - pøj med det på den anden side af storebælt!

Og jeg troede at jeg var den eneste der søgte på sladder historier...

Der er mange måder at anskue data på. Goggle har sammenlignet populære søgeord og holdt dem sammen i forhold til relation.

Sjov side med data, som giver stof til eftertanke.

Mail away...

Så er der blevet sendt mails ud til folk i mit netværk om at jeg søger nyt job.

Jeg er ikke helt færdigt med at sende ud, men det gik op for mig, mens jeg sad og fandt email adresser frem, at jeg kender nogle fantastiske mennesker, mange af dem jeg også tør kalde venner.

Nogle gange må man takke de højere magter for de folk man møder gennem sit liv.

Kort fortalt står der at jeg søger efter noget nyt og at meget gerne må holde øre og øjne åbne efter spændende job. Mailen jeg sender ud, kan du se ved at bruge linkene til højre. Her kan man læse om nogle af ting jeg er kommet frem til i min kompetance profil.

Selv om jeg lige er gået i gang med at søge og fremtiden virker uklar, så synes jeg allerede at det hele kører. Længe leve min utrættelige optismisme! ;)

Må i seng, squash kl. 7.30 med Schrøder i morgen!

Sådan så mit bord ud den dag...

Nogen gange kan man ikke rigtigt forberede sig på noget man dybest set helst vil undgå, men ved er nødvendigt. Jeg har for et kort øjeblik siden meldt ud til mine nærmeste kollegaer på Nordisk Film at jeg stopper pr. 31. januar.

Hold kæft, 5 år i isbjørnens tjeneste, det har fandme været sjovt. Som jeg har skrevet til mine kollegaer, så har jeg svært ved at forestille mig at jeg finder en lignende arbejdsplads, med så meget sjæl og glæde som jeg har oplevet.

En mild angst spreder sig i min krop, samtidig med en vemodighed ulmer, jeg ved det er slut nu og at jeg skal videre. Men det er det rigtige jeg gør, ingen tvivl om det, det bliver en meget spændende tid jeg går i møde.

Status:
16/12/05 Philip Petersen - Producent, Nordisk Film - TV afdelingen
01/02/06 Philip Petersen - ?, ?

Fremtid, kom an!

p.s. heldigvis er der julefrokost på NF, så den stå på knus hele aftenen...

Så starter det...

Så blev "Vent hvad?" officielt åbnet.

Jeg har i lang tid overvejet at starte med at blogge, men det er først nu at jeg føler at jeg har behov for mit eget fristed på nettet, hvor venner, kollegaer og familie kan følge med i hvad der sker i mit liv - og hvad #¤#Q¤#¤% jeg har gang i for tiden...

Men i første omgang har jeg en helt bestemt plan for denne blog. Om ganske kort tid vil jeg sætte mig for at skifte job. For dem af jer som kender mig, ved i hvor svært det er at sætte fingeren på hvad det nøjagtigt er jeg kan og det er endnu sværere for mig, for jeg vil jo helst det hele. Men det er blevet tid til at fokusere mine kompetancer og begynde at forme mit videre forløb. Derfor er dette job skifte så unikt fra de andre jeg har haft.

Jeg vil som et eksperiment dokumentere processen her på venthvad.dk og skrive om hvad der sker og hvordan det går med det.

Samtidigt med bloggen har jeg oprette mit eget billedearkiv som du også er velkommen til at besøge. Tjeck www.flickr.com/photos/venthvad/

God fornøjelse!

Elin og Filippa

Elin og Filippa

Sankta Lucia morgenmad hos den lille familie - bandit 1 og 2 er i "vi går ikke, vi løber" fasen :) Og ja de er meget nuttede og søde...